Vejhistorier

Historierne bag Europas store veje

Hvorfor en vej blev bygget, hvad der skete på den, og hvad du bør vide, før du kører den – undersøgt ud fra kilderne under hver historie.

Når alpepassene lukker: over Alperne i bil om vinterenFra sent på efteråret lukker de berømte højvejer én efter én: Großglockner, Stelvio, Furka, Iseran. Alperne lukker ikke med dem. En håndfuld pas holdes åbne hele vinteren, og resten af trafikken går gennem bjerget, i vejtunnel eller med biltog.8 min. læsning
Over den frosne Østersø: Estlands isvejeI en hård vinter fryser havet mellem det estiske fastland og øerne så tykt til, at man kan køre på det, og staten afmærker officielle veje hen over isen. Selen af, intet stop, aldrig mellem 25 og 40 km/t. I de fleste af de seneste vintre har der dog slet ikke været nogen isvej.8 min. læsning
Til Nordkap om vinteren: kolonnekørslen på E69Om sommeren kan man køre E69 helt ud til vejens ende på Nordkap-plateauet når som helst på døgnet. Om vinteren køres det sidste stykke fra afkørslen til Skarsvåg i kolonne bag en sneplov, på faste tidspunkter, og på dårlige dage slet ikke. Sådan fungerer det.8 min. læsning
På nordlysjagt i bil fra TromsøTromsø ligger midt i nordlyszonen, men byens lys visker en stor del af himlen ud. En klar vinteraften kører folk derfor over broerne til Kvaløya eller østpå ad E8 mod Lyngen og Finland. Vejen er halvdelen af jagten.6 min. læsning
Teide-vejen: en køretur gennem Las Cañadas-calderaenFra Tenerifes varme nordkyst klatrer TF-21 gennem fyrreskov op i et vulkankrater på omkring 16 kilometers længde, forbi Roques de García til foden af Spaniens højeste bjerg. Om vinteren kan den blive lukket af sne.7 min. læsning
Atlanterhavsvejen: otte kilometer hen over skæreneEn vejdirektør troede, at den aldrig ville tjene nok til at betale bomvagterne. Den blev vedtaget med én stemmes overvægt, bygget gennem tolv orkaner og betalt af fem år før tid. I storm går havet stadig hen over den.5 min. læsning
Deltaværkerne: vejen oven på svaretPå en enkelt nat i 1953 dræbte Nordsøen 1.836 mennesker i Nederlandene. Landets svar var at lukke havet ude fra Zeeland – og så, efter en strid om østers, tidevand og penge, at lade én dør stå åben.6 min. læsning
Deutsche Alpenstraße: vejen, nazisterne aldrig fik færdigBayerske turistfolk drømte om den i slutningen af 1920'erne. Hitler gjorde den til et prestigeprojekt i 1933, krigen standsede den i 1939, og planen blev aldrig fuldført. I dag er den en skiltet ferierute fra Bodensøen til Königssee.7 min. læsning
Trollstigen: elleve hårnålesving op ad TroldestigenI århundreder var her en sti, hvor kvæg styrtede ned i vandfaldet. Vejen blev påbegyndt i 1916 og åbnet af kongen i juli 1936. Halvfems år senere er det fjeldet over den, der er problemet.7 min. læsning
Vejen langs Amalfikysten: en hylde hugget ud i klippenDen blev åbnet på en bourbonsk konges fødselsdag i 1853 og opkaldt efter ham. I dag er den så smal, at bilerne må skiftes til at køre efter nummerplade – og i 2021 skar et jordskred Amalfi over i to.4 min. læsning
North Coast 500: roadtrippen, der blev opfundetI 2015 samlede en velgørende organisation vejene i det nordligste Skotland til én rundtur på 516 miles og gav den et navn. Ti år senere er den næsten £100 millioner værd om året – og de fleste lokale ser skaderne.5 min. læsning
Stelvio: kejserens vej over AlperneØstrig byggede den, så landets hære kunne nå Milano uden at krydse Schweiz. Den blev frontlinje i 1915, en Giro-legende i 1953 – og i 2025 fyldte den to hundrede år.5 min. læsning
Furka, Grimsel og Susten: tre schweiziske pas, en gletsjer og James BondTo blev bygget til hæren i det 19. århundrede; det tredje var Schweiz' første alpevej anlagt til biler. Mellem dem ligger et tomt hotel, et hospits under en sø og en gletsjer, der har trukket sig næsten to kilometer tilbage.5 min. læsning
Den Store Dolomitvej: bygget til soldater og hotelgæster, siden en frontlinjeØstrig ville bruge den til at flytte artilleri, en hotelejer fra Meran ville bruge den til at lokke bilister til, og seks år efter åbningen i 1909 gik krigen mellem Italien og Østrig-Ungarn lige hen over den.5 min. læsning
Großglockner: vejen Østrig byggede til gletsjerenIngeniøren Franz Wallack planlagde den, landshøvdingen Franz Rehrl drev den igennem, og op til fire tusind mand byggede den på fem år. Den åbnede i august 1935, og gletsjeren for enden af den er nu ved at gå i stykker.3 min. læsning
Transalpina: Kongevejen, som ingen kan blive enige omRumæniens højeste vej var en hyrdesti, et kongeligt projekt og i halvfjerds år en grusvej, før den fik asfalt – og hver kilde fortæller dens historie lidt anderledes.4 min. læsning
Transfăgărășan: vejen Ceaușescu byggede over bjergeneHærens ingeniørtropper sprængte den gennem Făgăraș på fire et halvt år, til en krig, der aldrig kom. Et halvt århundrede senere er den en af Europas store køreture, men kun om sommeren.5 min. læsning
Vršič: vejen som russiske krigsfanger byggede over De Juliske AlperI 1915 havde den østrig-ungarske hær brug for en forsyningsvej til Soča-fronten, der kunne holdes åben om vinteren, og den blev bygget af krigsfanger. Laviner dræbte hundredvis af dem. Et trækapel ved vejen minder stadig om dem.5 min. læsning