Trollstigen: elleve hårnålesving op ad Troldestigen

Den 31. juli 1936 kørte en kolonne på fireogtyve biler fra Valldal ad en ny vej over fjeldet og ned gennem elleve hårnålesving til Isterdalen. Kong Haakon VII åbnede vejen den dag og forbandt dermed Sunnmøre med Romsdal; selve ceremonien blev holdt på Grand Hotel i Åndalsnes. Vejen fik navnet Trollstigvegen – vejen ad Troldestigen.

Halvfems år senere kører omkring en million mennesker hvert år op og ned ad vejen i bil eller bus i løbet af en kort sommersæson, skriver lokalavisen Åndalsnes Avis. I de senere år har den store historie dog handlet om klippen over vejen.

En sti, hvor køerne faldt

Folk krydsede fjeldet her længe før der var nogen vej. I en artikel om rutens historie minder Åndalsnes Avis om, at Romsdalsmarkedet fra 1533 til 1875 blev holdt på Devold, og at den stejleste del af overgangen ganske enkelt blev kaldt »Stigen« – stigen. Der findes mange historier om køer, der forsvandt i Stigfossen, skriver avisen, og det blev regnet for en sand bedrift at få en hest ned.

I 1893 bad fylkets myndigheder det norske vejvæsen, Statens vegvesen, om at se på strækningen ved Stigen. En ridesti, som distriktsingeniør Nils Hovdenak havde planlagt, blev påbegyndt i 1905, og i 1913 var størstedelen af den gamle sti udbygget til en ridevej på mellem 1,2 og 1,8 meter i bredden. Meget af den oprindelige sti findes endnu. Nasjonale turistveger, som driver Norges nationale turistveje, oplyser, at dele af den gamle kløvsti stadig kan ses, og at man fortsat kan gå ad dem; Åndalsnes Avis tilføjer, at nogle udsatte strækninger nu er sikret med kæder.

Tyve år til toppen

Den 20. juni 1916 bevilgede Stortinget, Norges parlament, de første penge til en kørevej: 250.000 norske kroner til en 41 kilometer lang strækning fra Holsbrua i Valldal til Soggebrua i Romsdalen. Store norske leksikon, det norske nationalleksikon, angiver 1916 som det år, arbejdet begyndte.

Den politiske proces tog længere tid. Ifølge Åndalsnes Avis sluttede debatten først den 23. juni 1925, da fylkestinget i Møre besluttede at bygge bilvejen – med 34 stemmer mod 31. Vejen skulle koste 1,8 millioner kroner, og staten skulle betale 90 procent.

Resultatet blev en smal vej. Da den stod færdig i 1936, var den tre til fire meter bred, skriver Åndalsnes Avis; siden er den blevet udvidet, nogle steder til seks meter, og den har mindst nitten vigepladser. Det meste af vejen blev hugget og sprængt ind i fjeldet, og hårnålesvingene har en diameter på omkring ti meter.

Elleve sving, elleve navne

Hvert af de elleve hårnålesving er opkaldt efter de folk eller arbejdshold, der byggede vejen. Åndalsnes Avis nævner tre af dem: Arthur Langdal, Martin Uri og Anton Fiva.

I mere end firs år var alle navnene mandsnavne. I 2020 fik det ottende hårnålesving – det, der ligger lige over broen over vandfaldet – navnet Nikkasvingen efter Nikoline »Nikka« Myren Grønning, der havde lavet mad til vejarbejderne i 1930’erne. Hun var da 103 år. Ifølge NRK var hun den første kvinde, der fik et sving på Trollstigen opkaldt efter sig – som repræsentant for alle de lejrkokke, hvis arbejde aldrig var blevet anerkendt. Hun sagde til NRK, at æren tilkom kvinderne. I 2022 blev endnu et sving opkaldt efter David Grøvdal som anerkendelse af hans 46 år med vedligeholdelse af vejen.

Stigfossen og broen

Halvvejs oppe krydser vejen Stigfossen. Ifølge Store norske leksikon har vandfaldet et samlet fald på omkring 320 meter, heraf næsten 180 meter lodret.

Vejen fører over vandfaldet på Stigfossbrua, en buebro i sten. Structurae, den internationale database over bygværker, daterer den til 1935, året før vejen blev åbnet.

Øverst når vejen op på plateauet og derefter sit højeste punkt, Alnesreset, der ifølge Store norske leksikon ligger i 868 meters højde.

En bygning til kanten

I årtier gik man ganske enkelt ud til kanten for at se udsigten.

Det ændrede sig med den nationale turistvej. I 2012 fik plateauet et samlet anlæg af bygninger og platforme, tegnet af Reiulf Ramstad Arkitekter med Multiconsult som landskabsarkitekt. Nasjonale turistveger beskriver en hovedbygning med café og informationscenter og en anden bygning, udformet som en jordhøj, med servicefaciliteter, kiosk og souvenirbutik – den fungerer også som barriere mod elven Istra, når vandstanden er høj. Designmagasinet Wallpaper skrev, at besøgscentret åbnede den sidste weekend i juni 2012.

Ifølge Nasjonale turistveger rager den største udsigtsplatform ud over en kant, hvor der er omkring 200 meter lodret fald ned til hårnålesvingene, og der er udsigtspunkter for både de modige og de forsigtige. Materialerne – stål og beton – er valgt med tanke på klimaet.

Klimaet havde dog sine egne planer. Ifølge NRK gik en stor lavine i påsken 2022 ned fra fjeldet Bispen og ramte caféen på plateauet. Da fylkets vejfolk kom for at rydde vejen efter vinteren, fandt de bygningen fuld af sne, med knust glas og ødelagte møbler, og der var skader på vejen og autoværnet. »Skispor inde i caféen er ret usædvanlige,« sagde fylkets byggeleder, Roar Vikhagen, til NRK. Skredet var gået et sted, hvor ingen havde set et skred før.

Klippen over vejen

I juni 2024 havde vejen kun været åben i ti dage, da en sten faldt ned ad fjeldsiden, slog gennem ruden i en bil og landede på passagersædet. Efter at geologer havde undersøgt stedet, lukkede fylket den 20. juni Trollstigen for resten af året. Fylkets vejchef, Ole Jan Tønnesen, sagde til NRK, at de måtte stoppe, før nogen mistede livet. Plateauet kunne stadig nås fra Valldal-siden, men hårnålesvingene var lukket for trafik.

Regeringen afsatte 40 millioner norske kroner til akut sikring mod stenskred, og fylket, som ejer vejen, lagde yderligere 10 millioner til. Arbejdet begyndte i juli 2024 med en grøft, der skulle fange nedfaldende sten, og fortsatte med at rense og sikre en løs klippevæg ved Kjelstadlinja. Efter mere end et år genåbnede Trollstigen den 11. juli 2025 kl. 10.00. NRK opgjorde prisen for arbejdet til 50 millioner kroner.

Dermed var det dog ikke slut. I efteråret 2025 blev fjeldskæringerne renset og inspiceret. Den 16. september 2026 skrev NRK, at vejen mellem Trollstigfoten i Isterdalen og plateauet fra mandag den 28. september og i op til fire uger ville være lukket mandag til fredag kl. 07.00–18.00, så der kunne monteres bolte, stænger og net i fjeldskæringerne vest for Stigfossbrua. Vejen holdes åben i weekenderne, og plateauet kan stadig nås fra Valldal.

En permanent sikring af vejen bliver dyrere. Fylket har undersøgt permanente løsninger til mellem 247 og 305 millioner kroner, afhængigt af hvor længe vejen skal være lukket, mens arbejdet står på. For at finansiere det vedtog fylkestinget den 21. april 2026 med 35 stemmer mod 11 at indføre vejafgift på Trollstigen. Det forslag, som NRK beskrev i marts 2026, lød på 150 kroner ved hver af to betalingsstationer, ved Øvstestølen og i Isterdalen – altså 300 kroner for en tur over fjeldet – og afgiften skulle opkræves fra omkring sommeren 2028 og i cirka femten år.

Edmund Meyer driver caféen og campingpladsen. I anledning af vejens halvfemsårsjubilæum skrev Romsdals Budstikke, at hans bedstefar begyndte at servere mad heroppe og var med ved åbningen af Trollstigen sammen med kong Haakon VII; Meyer sagde til avisen, at alle burde have mulighed for at opleve vejen. Da vejen genåbnede i 2025, fortalte han NRK, at han havde måttet optage lån og regnede med, at det ville tage to til tre år at hente det tabte ind.

Før du tager af sted

Sæson. Trollstigen er lukket om vinteren. Ifølge Fjord Norway er vejen normalt åben fra midten af maj til oktober eller november, afhængigt af hvornår vinteren sætter ind. Ifølge Nasjonale turistveger er den tidligste registrerede lukning den 5. oktober og den seneste den 7. december, mens den seneste åbning er den 12. juni. I 2026 åbnede vejen den 27. april kl. 12.00, hvilket ifølge NRK var den tidligste åbning, der nogensinde er registreret; den hidtidige rekord var den 8. maj.

Efteråret 2026. I op til fire uger fra den 28. september er hårnålesvingene lukket på hverdage kl. 07.00–18.00 på grund af sikringsarbejde mod stenskred, men de er åbne om aftenen og i weekenderne. Tjek vejens status hos Statens vegvesen, før du kører; vejen kan også blive lukket med kort varsel på grund af dårligt vejr.

Busser og lange køretøjer. Ifølge Nasjonale turistveger må busser på Trollstigen-strækningen højst være 13,3 meter lange. Tidligere var grænsen 12,4 meter; ifølge NRK fik busser med styrende bagaksel og en længde på op til 13,1 meter i 2011 lov til at køre der på prøve.

Ingen afgift – endnu. Ifølge Fjord Norway er vejen afgiftsfri. Fylket har stemt for vejafgift, men ifølge NRK kan opkrævningen begynde omkring sommeren 2028.

På vej til Geiranger. På ruten fra Bergen ligger Trollstigen mellem Åndalsnes og Valldal; fra Valldal fortsætter vejen til færgen Linge–Eidsdal og ad Ørnevegen ned til Geirangerfjorden.