Großglockner: vejen Østrig byggede til gletsjeren

Den 22. september 1934, næsten et år før nogen egentlig skulle køre på den, tog Salzburgs landshøvding en Steyr 100 op ad en ufærdig bjergvej og over Hochtor, 2.504 meter oppe på grænsen mellem Salzburg og Kärnten. Franz Rehrl havde i et årti været den politiske drivkraft bag vejen.

Großglockner-højalpevejen blev officielt åbnet den følgende sommer. GROHAG, selskabet der driver den, tæller omkring en million besøgende om året, og siden 2015 har hele vejen, næsten halvtreds kilometer med mere end hundrede broer og bygninger, været fredet som kulturminde.

En gammel overgang, en ny vej

Mennesker krydsede bjergene her længe før, der var en vej. Ifølge GROHAG var ruten over Hochtor i brug for tre og et halvt tusind år siden, og keltere og romere brugte den som den korteste vej mellem nord og Venedig. En udstilling ved Hochtor om passets helligdom viser, hvad der er kommet op af jorden deroppe: fund, der spænder over tre og et halvt årtusinde, blandt andet middelalderlige tekstiler, sko og guldminearbejdernes redskaber.

I 1856 kom kejser Franz Joseph og kejserinde Elisabeth på besøg. Udsigtspunktet over gletsjeren er opkaldt efter ham, Kaiser-Franz-Josefs-Höhe, og i 2026 markerer en udstilling dér, at der er gået 170 år siden besøget.

Selve vejen begyndte med en ingeniør. Franz Wallack begyndte at planlægge den i 1924. I sommeren 1925 tog han ifølge GROHAG ud for at se, hvordan alle andre havde gjort det: tredive alpepasveje og tretten hovedovergange over Alperne. Rehrl, landshøvdingen, drev projektet igennem.

Fire tusind mand

Den første sprængladning blev udløst den 30. august 1930. Både GROHAG og nationalparken Hohe Tauern opgiver arbejdsstyrken til op til fire tusind mand, og GROHAG tilskriver projektet Østrigs første dårligvejrsregulativ for arbejdere.

Ikke alle kom hjem. Ved Fuscher Törl mindes de ingeniører og arbejdere, der omkom under anlægget af vejen, med et mindesmærke tegnet af arkitekten Clemens Holzmeister. Ifølge Salzburgwiki fra Salzburger Nachrichten var de femten. GROHAG nævner mindesmærket, men opgiver intet antal.

Den 3. august 1935 åbnede forbundspræsident Wilhelm Miklas vejen ved Hochtor. Allerede dagen efter lagde den vej til det første internationale Großglockner-løb for biler og motorcykler, kørt på en vej med sandbelægning.

Otteogfyrre kilometer, seksogtredive sving

Vejen løber 48 kilometer fra Salzburg-siden ned til Heiligenblut i Kärnten gennem 36 hårnålesving. På hovedvejen er det højeste punkt Hochtor i 2.504 meters højde. To sideveje fører videre: Den ene stiger ad en brostensbelagt vej op til Edelweißspitze i 2.571 meters højde, hele vejens højeste punkt; den anden fører til Kaiser-Franz-Josefs-Höhe i 2.369 meters højde over Pasterze-gletsjeren. Nationalparken Hohe Tauern kalder Fuscher Törl, i 2.428 meters højde, vejens bedste fotosted.

Wallack blev ved sin vej. I 1953 udviklede han en rotationssneplov til den.

Gletsjeren for enden af vejen

Fra Kaiser-Franz-Josefs-Höhe ser man ned på Pasterze-gletsjeren. Den Østrigske Alpeklub har målt Pasterze siden 1891. I klubbens rapport for 2024/25 trak gletsjertungen sig 54 meter tilbage, den ottendestørste tilbagetrækning blandt alle gletsjere i Østrig; 94 af de 96 gletsjere, klubben observerede, skrumpede.

I juli 2026 meddelte klubben, at tungen var sunket 7,3 meter på et enkelt år og havde mistet 12,4 millioner kubikmeter is. Den is, der stadig forbinder tungen med gletsjeren ovenfor, var blevet smallere, fra 230 meter i 2020 til 120 meter i august 2025, og klubben ventede, at den ville brække af inden for få måneder.

Kører man til enden af vejen, er det dette, man ser på: en gletsjer, der er blevet målt hvert år siden 1891, og som er ved at gå i stykker.

Før du tager af sted

Det er en betalingsvej. I 2026 koster en dagsbillet til en bil 46,50 €, eller 36,50 € efter kl. 18:00; en elbil betaler 40 €.

Vejen har åbningstider. Sæsonen 2026 begyndte den 25. april og varer til starten af november. Indtil udgangen af maj er vejen åben fra kl. 06:00 til 20:00, i juni, juli og august fra kl. 05:30 til 21:00 og fra september fra kl. 06:00 til 19:30. Sidste indkørsel er 45 minutter før lukketid. Uden for disse tider er der ifølge GROHAG et officielt forbud mod natkørsel.

Tjek status samme dag. Vejen kan lukke eller kræve snekæder med kort varsel, og motorcykler og cykler kan blive afvist i dårligt vejr. GROHAG lægger den aktuelle status på forsiden af sin hjemmeside.

Hold øje med dyrene om morgenen. Ifølge GROHAG er morgenen det bedste tidspunkt for at få en chance for at se stenbukke, og murmeldyr kan ses langs hele vejen, men i maj og oktober går de måske i vinterhi.

Cyklister rådes til at køre før kl. 08:00 eller efter kl. 15:00 for at undgå trafikken.