Transalpina: Kongevejen, som ingen kan blive enige om

Ved Urdele-passet, 2.145 meter oppe i Parâng-bjergene, ligger Transalpina højere end nogen anden vej i Rumænien – omkring hundrede meter højere end den berømte Transfăgărășan. I det meste af forrige århundrede kørte næsten ingen på den. Den var en grusvej, som kun terrængående køretøjer kunne forcere, og før da var den en hyrdesti.

Så vidt er alle enige. Om næsten alt andet i vejens historie er kilderne uenige.

En vej med tre oprindelseshistorier

Den ældste fortælling går ud på, at romerne byggede den. Gorj-amtsrådet gentager den på sine turistsider, men forsigtigt: »nogle kilder hævder«, at den først blev anlagt af de romerske legioner under krigene mod dakerne. En turistbrochure udgivet af byen Novaci går endnu videre og kalder den Europas ældste landevej. Vi har ikke fundet nogen arkæologisk kilde til noget af dette. Det forstås nok bedst som lokal tradition.

Hvad amtsrådet derimod siger ligeud, er, at ruten begyndte som en hyrdesti med det lidet flatterende navn Poteca Dracului – Djævlestien. Novaci-brochuren daterer drivvejene over disse bjerge tilbage til det sekstende århundrede, og Novacis hyrder bruger dem stadig.

Det navn, vejen bærer i dag, er Drumul Regelui, Kongevejen. Hvilken konge, og hvornår, afhænger af kilden:

• Avisen Adevărul tilskrev i 2007 kong Ferdinand æren. Ifølge avisen så han allerede i 1914 områdets strategiske værdi og gav ordre til at hugge en bjergvej ind i klippen. Den blev brugt til at forsyne fronten under Første Verdenskrig og derefter overladt til forfald.
• Novaci-brochuren giver Carol II æren: Arbejdet blev ifølge brochuren sat i gang i 1934 på forslag fra premierminister Gheorghe Tătărescu, og vejen blev indviet i 1935. Pengene blev forvaltet af en lokal andelsbank, Banca Populară »Gilortul«, og Novacis indbyggere arbejdede på den »med deres hænder, deres heste og deres vogne«.
• Gorj-amtsrådet giver også Carol II æren – han ønskede en vej for hestetrukket bjergartilleri – men placerer indvielsen i 1939. Ifølge amtsrådet red Tătărescu ruten igennem sammen med tyve ryttere fra Novaci, anført af en landsbylærer, Ion D. Giurgiulan. Ved indvielsen kørte Carol II selv hele vejen i en terrængående bil med den kommende kong Mihai ved sin side.

Samme uenighed gælder tyskerne. Ifølge lokale beretninger forbedrede tyske soldater vejen under Første Verdenskrig; ifølge en artikel i Adevărul fra 2011 skete det under Anden Verdenskrig. Ingen af de kilder, vi har fundet, henviser til arkivmateriale for nogen af versionerne, og vi har ikke valgt side.

Halvfjerds år som grusvej

Om det, der fulgte, er der ingen strid. I 2011 beskrev Adevărul en vej, der reelt havde været opgivet i mere end halvfjerds år og kun var farbar for terrængående køretøjer. Da samme avis skrev om den i 2007, var den »for det meste uden belægning, kun rester af asfalt«, og avisen anbefalede at tage cyklen.

Det ændrede sig hurtigt – og dyrt. Den 5. september 2008 underskrev vejmyndigheden en kontrakt til 1,23 milliarder lei plus moms med entreprenørfirmaet Romstrade om at modernisere DN67C fra Bengești via Novaci, Rânca og Obârșia Lotrului til Sebeș. Adevărul anslog prisen til 385 millioner euro, omkring 2,6 millioner euro pr. kilometer. I august 2011 var vejen ifølge avisen omkring 98 procent færdig, men der manglede stadig cirka syv kilometer asfalt mellem Rânca og Obârșia Lotrului.

Kontrakten endte i retten. I den ene sag, der drejede sig om arbejde og materialer, som blev faktureret, men ikke leveret i 2009 og 2010, blev firmaets ejer, Nelu Iordache, og embedsmænd fra den regionale vejdirektion i Craiova frifundet, fordi sagen var forældet. I den anden, der drejede sig om en klausul om at betale entreprenøren i veksler til en flydende valutakurs, blev Iordache idømt seks års fængsel for medvirken til embedsmisbrug; dommen blev endelig i november 2021.

Rumæniens højeste vej

DN67C er 148 kilometer lang og går fra Bengești til Sebeș. Dens højeste punkt, Urdele-passet, angives som regel til 2.145 meter; én kilde siger 2.141. Argeș-amtsrådet angiver Transfăgărășans højeste punkt til 2.034 meter, så uanset hvilket tal man bruger, er Transalpina den højeste af de to veje.

Den høje strækning går gennem Parâng-bjergene forbi feriestedet Rânca i 1.600 meters højde. Rânca var et bjergferiested længe før vejen fik asfalt: Ifølge Novaci-brochuren kom der 1.052 turister alene i 1934, og de boede i hytter bygget for penge fra den samme andelsbank i Novaci. (Brochuren angiver i øvrigt selv to forskellige årstal for de første hytter: 1930 og 1937.)

Efter passet fører vejen ned gennem skoven til krydset ved Obârșia Lotrului og fortsætter derfra mod nord til Sebeș.

Stadig en hyrdevej

Flokkene forsvandt aldrig. Novacis hyrder driver stadig deres får over bjergene ad de gamle ruter, og ved Stâna Ștefanu, omkring atten kilometer efter Rânca og ti kilometer før Obârșia Lotrului, er en families fårefold blevet et stoppested for rejsende.

Før du tager af sted

Det er en sommervej, og datoerne skifter fra år til år. Vejmyndigheden CNAIR lukker den høje strækning, når vejret slår om, og genåbner den, når sneen er væk. I 2025 blev strækningen mellem Rânca og Obârșia Lotrului lukket den 30. september, og stykket videre til Curpăt fulgte efter den 16. oktober på grund af »snestorm, laviner, stenskred, jordskred og isslag«. I 2026 blev hele strækningen fra Rânca til Curpăt genåbnet den 29. maj.

Der må ikke køres om natten på den høje strækning. I 2026 var vejen mellem Rânca og Curpăt åben fra kl. 09.00 til 20.00 indtil udgangen af juni og fra kl. 07.00 til 21.00 fra den 1. juli, og uden for disse tidsrum var den lukket. Hastighedsgrænsen er 30 km/t, og køretøjer over 3,5 ton har ikke adgang. CNAIR kan lukke vejen med kort varsel på grund af tåge, storm, laviner eller stenskred.

Lad bjørnene være. Da bjergvejene blev genåbnet i 2025, bad CNAIR’s direktør, Cristian Pistol, bilisterne om ikke at forsøge at komme i kontakt med bjørnene: »Bjørne er vilde dyr.«